Pink rodfrugtsuppe med sprøde rodfrugtchips | KIWI

Pink rodfrugtsuppe med sprøde rodfrugtchips

35 min.

Det skal du bruge:

Olivenolie til stegning

1 stort rødløg, i tern

2 fed hvidløg, pressede

1 tsk. karry

3 pastinakker (300 g), skrællet og skåret i grove stykker

1 stor rødbede (125 g), skrællet og skåret i grove stykker

2 grøntsags bouillonterninger

Salt og peber efter smag

1 liter vand

1 spsk. cremefraiche, 5 % (bruges når du blender suppen)

 

Rodfrugtchips:

1 spsk. olivenolie

Salt og friskkværnet peber efter smag

¼ gulerod, i meget tynde skiver

¼  rødbede, i meget tynde skiver

¼ pastinak, i meget tynde skiver

Vejledning

Lad ikke suppen stå og koge for længe, da den hårde varmebehandling desværre ødelægger mange af de gavnlige vitaminer og mineraler, som suppen indeholder.

Sådan gør du: 

Svits først løg og hvidløg i lidt olivenolie. Når løgene syner gyldne, tilsætter du din karry. Rør godt rundt, så det ikke brænder på. Tilsæt øvrige ingredienser samt 1 liter vand og lad suppen koge i ca. 20 minutter, eller indtil grøntsagerne virker møre.

Imens suppen står og koger, tilbereder du dine rodfrugtchips. Hæld dine tynde rodfrugtskiver ned i en frysepose sammen med lidt olivenolie, salt og peber og bland det hele godt sammen. Rødbederne afgiver utrolig meget farve, så hvis du ønsker at bevarer gulerodens og pastinakkens smukke farve, skal du blotte adskille rødbederne og putte dem i en pose for sig. Anret alle rodfrugtskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. 

Hæld til sidst suppen op i din blender sammen med 1 spsk. cremefraiche og blend det hele i ca. 3 minutter. Smag suppen til med lidt ekstra salt og friskkværnet peber. Anret suppen i dybe skåle med de farverige rodfrugtchips på toppen.

Relaterede opskrifter

Pia Thau

GØR HVER DAG TIL GRØN SAG

Alle tips og opskrifter er fra vores sundhedsekspert, Pia Thau.